1.2 Nye byudviklingsområder

Hvidovre er næsten fuldt udbygget, men ikke færdigudviklet. Sådan har det været i mange år, og sådan vil det blive ved med at være fremover, for man bliver aldrig færdig med at udvikle en by.

Vi har i de senere år fokuseret på at skabe mulighed for at opføre et stort antal nye boliger og derigennem skabe en mere varieret boligsammensætning, som matcher fremtidens behov og den stigende interesse for at bosætte sig i byen. Den målrettede indsats betyder, at Hvidovre i dag har flere områder med igangværende planlægning og opførelse af større etagebolig- og rækkehusbebyggelser. Dette fokus har været helt nødvendigt og godt for vores by.

Nu handler det i lige så høj grad om at forbedre de eksisterende rammer i byens rum, så der er plads til at nuværende og fremtidige fællesskaber kan udfolde sig, rum for at erhvervslivet kan trives, og gode muligheder for at mennesker kan mødes og leve et aktivt og sundt liv. Vi vil udvikle i lavere tempo og med høj kvalitet, når det gælder byudvikling, og på den måde skabe en bedre by på tværs af alle generationer.

Det gælder også for de dele af Hvidovre, der ikke er udpeget som byudviklingsområder, men hvor vi lokalt fornyer byen fx gennem tilføjelser og renoveringer af kommunale bygninger og anlæg og nye plangrundlag for vores boligområder.

Hvidovre er i dag belastet af to gennemskærende motorveje og flere større veje. Det medfører først og fremmest, at byen udsættes for sundhedsskadelig støj, men det betyder også, at vejene bliver store barrierer, der opdeler byen for de bløde trafikanter. Vi vil mindske trafikkens negative påvirkning af byen og borgernes liv. De trafikale strukturer skal derfor nytænkes med en samlet mobilitetsplan. Planlægningen af infrastrukturen skal understøtte byplanlægningen og vice versa, så der i forbindelse med byudviklingen sikres bedre forbindelser på tværs af de store veje og en prioritering af de bæredygtige transportformer.

Ambitionen om at forbedre Hvidovre omfatter, at flere af byens funktioner tænkes sammen i byudviklingen. Vi vil arbejde for at finde plads til både boliger, erhverv og offentlige og rekreative formål og udnytte muligheden de steder, hvor deres sameksistens vil gavne bylivet og kvaliteten af lokalmiljøet. Vi vil planlægge for, at serviceerhverv kan placeres sammen med nye boligbebyggelser, og at der bliver mulighed for flere virksomhedstyper på Avedøre Holme.

Der skal være en balanceret udvikling i hele kommunen, hvor nye bebyggelser, faciliteter og friarealer styrker, moderniserer og opgraderer de enkelte bydele og lokalområder.

Vi er allerede godt på vej med Idrætsvisionen, hvor vi arbejder for at skabe bedre rammer for fremtidens idræts- og foreningsliv. Det er en kompleks og langsigtet opgave, som vil optage mange ressourcer de kommende år. Men det er en vigtig prioritering og en udvikling, som sammen med de andre prioriterede byudviklingsområder skal understøtte en forbedring af byen.

Vi har et mål om, at byens udvikling skal være bæredygtig, og ske med et overordnet hensyn til Hvidovres eksisterende ressourcer og kvaliteter. Vi ved, at de mest klimavenlige kvadratmeter er dem, der ikke bliver bygget. Derfor skal byudviklingen altid tage udgangspunkt i stedets eksisterende kvaliteter, landskab og bygningshistorie og forholde sig til hvordan den transformering og forbedring af eksisterende bygningsmasse og infrastruktur kan understøtte målet om en bæredygtig udvikling.

Vi vil stille høje krav til nybyggeriet, fordi det er vores pligt som kommune at skabe bedre rammer for de nuværende og kommende generationers liv, respektere vores fælles natur og bidrage til de gode løsninger, der er robuste over for klimaets forandringer.

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

• Tidlig inddragelse skal danne grundlag for den gode byudvikling. Borgere, foreninger og erhvervsliv skal være med til at formulere behovet for forandring og skal have gode muligheder for at indgå i dialogen om udviklingen fra idé til færdigt projekt.
• Vi vil altid afsøge mulighederne for, om en bygning eller et område kan bruges til midlertidige aktiviteter, når et område skal omdannes.
• Natur og klimatilpasning skal prioriteres højt, og det betyder mere natur og mindre asfalt. Derfor stiller vi krav om mere natur, biodiversitet, flere og større træer, bassiner til regnvand og lignende.
• Vi vil udarbejde en plan for hvordan byudviklingen og byens større infrastrukturanlæg kan samtænkes på borgernes betingelser. Vejene som barrierer skal nedbrydes, støjen skal nedbringes, forbindelserne skal styrkes, og det skal være de bløde trafikanter og den kollektive transport, der skal prioriteres højest.
• Bygningsbevaring, respekt for kulturarv og transformation af eksisterende bebyggelse skal være udgangspunktet, når der bygges. Vi vil stille høje krav til arkitekturen og kvaliteten af bygninger og byrum.
• Vi vil med byudviklingen understøtte en levende og mangfoldig by ved at prioritere gode og offentligt tilgængelige mødesteder for alle befolkningsgrupper.
• Idræts- og foreningslivet skal spille en central rolle i at styrke byens identitet og fællesskab. Med byudviklingen vil vi skabe gode rum og rammer for idræt og motion til gavn for foreninger og borgere.
• Vi vil med byudviklingen understøtte en by, hvor boliger, virksomheder, services og arbejdspladser integreres og sameksisterer.

1.2.1

Det er Kommunalbestyrelsens intention at igangsætte planlægningen af de i retningslinje 1.2.2 – 1.2.4 nævnte byudviklingsområder i den angivne rækkefølge, men man forbeholder sig ret til som planmyndighed at udskyde eller fremme projekter, hvis der opstår forhold, der nødvendiggør dette. Byudviklingsområderne fremgår af kortet.

1.2.2

I den første del af planperioden for Kommuneplan 2026 (2027-2030) vil følgende udviklingsområder blive prioriteret:

• Færdiggørelse af Gartnerhaven øst for Byvej
• Færdiggørelse af Tårnfalkevej/Strandskadevej
• Gungehuskvarteret
• Boldbaner og klubhus ved Langhøjskolen (Idrætsvisionen)
• Sportsanlæg ved Strandmarkens Fritidscenter (Idrætsvisionen)
• Hvidovrevej 432-438 og Gammel Køge Landevej 362 (AOF-grunden)
• Immerkær 42 og Svend Aagesens Alle 10.
• Byudvikling ved Hvidovre Stadion (Idrætsvisionen)
• Hvidovre C.

1.2.3

I den anden del af planperioden for Kommuneplan 2026 (2031-2034) vil følgende udviklingsområder blive prioriteret:

• Færdiggørelse af Tårnfalkevej/Strandskadevej
• Færdiggørelse af Gungehuskvarteret
• Færdiggørelse af Hvidovre C
• Færdiggørelse af Byudvikling ved Hvidovre Stadion (Idrætsvisionen)
• Masterplan for Hvidovrevej
• Hvidovre Bymidte
• Avedøre Stationsforplads
• Området omkring Rødovre Station
• Området ved Åmarken Station.

1.2.4

I den tredje del af planperioden for Kommuneplan 2026 (2035-2038) vil følgende udviklingsområder blive prioriteret:

• Færdiggørelse af Området omkring Rødovre Station
• Færdiggørelse af Området ved Åmarken Station
• Området øst for Byvej og syd for Kettevej (Vinmarken).

1.2.5

Byggemulighederne i byudviklingsområderne, som disse fremgår af rammerne, kan ændres. Det skal ske på baggrund af en proces der omfatter tidlig inddragelse, flere scenarier for udviklingen samt analyser af skole- og dagtilbudskapacitet og af projekternes påvirkninger af infrastruktur og forsyning. Kommunalbestyrelsen skal i de enkelte tilfælde forinden godkende processen og indholdet i og kvaliteten af arbejdet.

1.2.6

Lokalplanlægning af et byudviklingsområde skal igangsættes på baggrund af grundige redegørelser af som minimum følgende forhold:

• Hvordan kan byudviklingen bidrage med at sammenbinde byen bedre på tværs af større
  infrastrukturanlæg i og ved området?
• Hvordan kan byudviklingen indgå i og udvikle byens grønne og blå hovedstrukturer (sammenhængende grønne områder, rekreative stiforbindelser, vandløb mv.)?
• Hvordan kan nybyggeri i forbindelse med byudviklingen tage udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse?
• Hvordan kan byudviklingen bidrage til og løfte områdets eksisterende arkitektoniske og
  æstetiske kvalitet, både i forhold til bygninger og udearealer?

I 2024 vedtog vi med Hvidovrestrategien, at Hvidovre skal være en grøn by for fremtiden, med mere plads til naturen og det bæredygtige bysamfund. Ambitionerne skal sætte den overordnede retning for byens udvikling i fremtiden, og særligt i kommuneplanens tolvårige tidshorisont.

Hvidovre rummer mange kvaliteter, der gør den til en god og velfungerende by, både for borgerne og erhvervsliv. Selvom Hvidovre har sit eget lokale særpræg, er byen som forstad på mange måder tæt forbundet med storbyens centrum, med adgang til vigtig regional og international infrastruktur, samtidig med at der er let adgang til store attraktive naturområder.

Det giver rigtig mange gode betingelser for Hvidovres udvikling. Men den stigende interesse for at bosætte sig, drive virksomhed og bruge byen, skaber også et endnu større behov for at indpasse alt det, der danner rammen for et godt og trygt liv. Og det sætter pres på byens få tilbageværende arealer, der endnu ikke er planlagte.

Hvidovrestrategien sætter også fokus på en række udfordringer, som vi i dag ikke har en hurtig løsning på. Fremtiden byder på en række dilemmaer og forandringer, som vi kun kan løse gennem langsigtede tiltag, og en fremtidig grøn by kræver, at vi prioriterer planlægningen af byen anderledes end hidtil. Det betyder, at hver enkelt sag om byudvikling er en prioriteringsøvelse, hvor der skal findes plads til at indfri alle de gode ambitioner. Det er en opgave, som vi kun kan lykkes med i et tæt samarbejde med borgere, foreninger og erhvervsliv.

Læs mere om Hvidovrestrategien her (nyt vindue) 

Vi vil styrke og udvikle Hvidovres identitet som fællesskabets by, hvor alle borgere føler sig velkomne og værdsatte. Og vi vil være sammen om at skabe Hvidovre som en attraktiv og tryg by for os, der bor her nu, og for dem, der kommer til.

I forhold til udvikling af byen er det ikke tilstrækkeligt, at man som borger får mulighed for at udtale sig om færdige skitseprojekter. Interesserede borgere skal kunne være med fra starten af processen, så man inddrages i beskrivelsen af de nuværende problemstillinger i områderne og ønskerne til de fremtidige forandringer.

Vi vil arbejde med inddragelse i den tidlige fase, hvor kommunen, investorer, grundejere, borgere, virksomheder og foreninger, går i dialog om byens fysiske udvikling, så vi sammen er med til at forme fremtidens Hvidovre.

En tidlig og helhedsorienteret inddragelse bidrager til, at udviklingen af byen sker på en balanceret måde, for vi ved, at de gode løsninger udvikles over tid og findes i samarbejdet med borgere, foreninger og erhvervsliv.

Kommuneplanens rammer for byudviklingsområderne er derfor et udgangspunkt. De endelige, konkrete rammer for lokalplanlægningen skal først fastlægges, når man har besluttet, hvilke forandringer man ønsker for det pågældende område.

I bebyggelsen Grønnebro ved Kløverprisvej/Hvidovrevej er indflytningen i 190 etageboliger og rækkehuse samt i nye butikslokaler begyndt. Med denne fornyelse, og med de mange konkrete henvendelser om at udvikle i Hvidovre Nord, er der et momentum i gang. Den bølge vil vi ride videre på for at fremme den positive udvikling i Hvidovre Nord allerede i den tidligste del af planperioden.

Det samme gælder den betydningsfulde udbygning af det store natur- og boligområde i Avedøre, beliggende øst for Byvej og nord for Brostykkevej, kaldet Gartnerhaven. Her er de første boliger allerede opført, og der forventes løbende indflytning fra efteråret 2026. Over de kommende to-tre år forventes op mod 600 moderne etageboliger og rækkehuse i området med direkte kontakt til et nyt, stort, offentligt tilgængeligt naturområde på 26 ha.

Længere mod syd i Avedøre, ved Tårnfalkevej, forestår der en omdannelse af hovedparten af et gammelt erhvervsområde. Området skal i stedet rumme 580 etageboliger, detailhandel, privat service samt et dagtilbud. Området får således også helt nye byfunktioner, der kan benyttes af beboerne i de omkringliggende boligkvarterer.

Hvidovre er en næsten fuldt udbygget, men ikke færdigudviklet kommune, hvilket stiller krav til, at vi i arbejdet med at indfri ambitionerne for byen, prioriterer brugen af arealer og faciliteter klogt. En vigtig prioritet er at planlægge for en fremtidig grøn by, der imødekommer de udfordringer, som klima- og biodiversitetskrisen bringer, samt en mere mangfoldig boligsammensætning, som matcher fremtidens behov og den stigende interesse for at bosætte sig i byen.

Visionen om Hvidovre som en fremtidig grøn by, bliver ikke til virkelighed fra det ene øjeblik til det andet. Byen skabes over tid, og det handler om de mange små skridt, der alle peger i samme retning. Hvidovres udvikling udgøres af summen af en lang række handlinger. Derfor er det nødvendigt med en prioritering af de udvalgte udviklingsområder i Hvidovre.

Interessen for udvikling er fortsat stor, og der er mange konkrete henvendelser og samarbejder i gang. Dette momentum skal udnyttes. Prioriteringen af en række udviklingsområder er et led i en strategisk planlægning for byens udvikling, der understøtter, at vi fortsat kan udvikle Hvidovre til gavn for både nuværende og kommende borgere i Hvidovre.

Hele byen bliver ikke forandret, fordi vi udvikler udvalgte områder i byen. Langt hovedparten af byen bliver ikke berørt direkte af de kommende års byudvikling. Men vores mål med byudviklingen er hele tiden, at Hvidovre under ét og i de enkelte lokalområder skal blive bedre at leve i.

Som udgangspunkt skal der tænkes i en rækkefølge, men ét projekt påvirker det andet som ringe i vandet, ligesom behovene og efterspørgslen løbende vil ændre sig. Byen bevæger sig og er hele tiden i forandring. Processen er dynamisk, og hvert nyt byudviklingsprojekt vil være en trædesten på vej til målet. Derfor kan der i den kommende planperiode opstå situationer, som ændrer på den tilsigtede rækkefølge.