1.2 Nye byudviklingsområder

Hvidovre er næsten fuldt udbygget, men ikke færdigudviklet. Sådan har det været i mange år, og sådan vil det blive ved med at være fremover, for man bliver aldrig færdig med at udvikle en by.

Målsætninger


Retningslinjer

Redegørelse

Fingerplanen kræver, at der opstilles rækkefølgebestemmelser for byudviklingen. Men ud over det regionale aspekt bør der også af hensyn til Hvidovre selv fastlægges en rækkefølge for udbygningen af de konkrete byudviklingsområder. For der er en grænse for, hvor mange byudviklingsprojekter en kommune som Hvidovre kan arbejde med samtidigt.

Imidlertid er der mange forhold, der afgør om og hvornår konkrete byudviklingsområder bliver udnyttet til bebyggelse og indflyttet. Kommunen skal gennemføre en lokalplanlægning af områderne med tilhørende borgerinddragelse, bygherren skal skaffe kapital til byggerierne, arealerne skal oprenses og byggemodnes, og endelig skal byggerierne gennemføres med den ønskede standard og til en økonomi, der svarer til markedets efterspørgsel. Hver eneste af disse delprocesser kan medføre forsinkelser eller stop i realiseringen af områderne.

Hvis man opstiller bestemmelser med en meget stram fastlagt rækkefølge for byudviklingen, vil forsinkelse af et projekt derfor i princippet også standse de efterfølgende. Derfor er der i kommuneplanens retningslinjer både fastlagt en rækkefølge, og understreget, at rækkefølgen kan ændres.

Det beskrevne byudviklingsprogram er en rækkefølgeplan for, hvordan kommunen vil arbejde med byudviklingen. Vurderingen af de afledte behov for kommunale faciliteter, fx institutioner, skoleklasser, fritids- og sportsanlæg, vil blive afdækket i forbindelse med, at der arbejdes konkret med de forskellige byudviklingsområder.

I kommuneplanens 12-årige planperiode vil vi henholdsvis færdiggøre og igangsætte planlægningen for følgende byudviklingsområder:

Sidstnævnte område, Vinmarken, ligger i Den Grønne Kile og er derfor afhængig af en ændring i landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplan 2019.