8.3 Mindre trængsel på vejene

Et velfungerende vejnet er en væsentlig forudsætning for erhvervslivets og borgernes mobilitet. For megen trafik på vejene medfører derimod trængsel, som forringer mobiliteten og øger den negative påvirkning af det lokale miljø og klimaudviklingen.

Vi vil arbejde for, at der også fremover er plads til biler på kommunens veje. Bilerne skal dog i højere grad deles om vejarealet med transportformer, der udnytter vejarealet mere effektivt, som cykler og kollektiv trafik. Ved at flytte en del af de kørte ture fra bilen til mere kompakt transport, kan der sikres bedre forhold for de borgere og erhvervsdrivende, der ikke har et reelt alternativ til at bruge bilen. At de kompakte transportløsninger samtidig er mindre belastende for miljøet og sundere for trafikanterne, er endnu et argument for at gå denne vej.

Vi vil fortsat søge at samle biltrafikken på de større veje, så byens boligkvarterer bliver holdt mest muligt fri for gennemkørende trafik. Samtidig skal miljøet langs med de mest trafikerede veje forbedres, så der er mindre støj, det bliver nemmere at krydse dem og der generelt er god tilgængelighed for alle trafikanter.

Vi er aktuelt i dialog med Vejdirektoratet i forbindelse med undersøgelsen af muligheden for at forbedre tilkørselsforholdende til Avedøre Holme og kapacitetsudvidelse af Amagermotorvejen. Denne dialog vil vi bruge til at påvirke Staten, så der ved ombygning af motorvejene også skabes bedre støjforhold for de tilstødende byområder. Blandt andet arbejder vi for, at hastigheden nedsættes på de indre dele af motorvejsnettet på Amager- og Holbækmotorvejen.

I forlængelse af vores generelle fokus på øget trafiksikkerhed, skal vejene blive et mere trygt og sikkert sted at færdes – for bilisterne såvel som de bløde trafikanter. Her gælder fortsat en opmærksomhed på de ”sorte pletter” i Hvidovre, hvor der sker uforholdsmæssigt mange uheld.

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

• Der skal til stadighed være et veludbygget vejnet, der giver en bred vifte af muligheder for både kollektiv og individuel transport, og som giver god trafikal tilgængelighed både internt i kommunen og til omverdenen.
• Vejnettet skal videreudvikles under særlig hensyntagen til den kollektive transport samt cykel- og gangtrafikken, ligesom der fortsat skal sondres mellem boligveje og trafikveje.
• Den gennemkørende biltrafik skal samles på de større kommuneveje, så der sondres mellem boligveje og trafikveje.
• Miljøet ved de mest trafikerede veje skal forbedres, så der bliver mindre trafikstøj og barrierevirkning samt et bedre visuelt miljø.
• Handicappede skal have god tilgængelighed ved færden på offentlige veje, stier og pladser.
• Støjbelastningen af tilstødende byområder skal reduceres i forbindelse med kapacitetsudvidelse af Amagermotorvejen og ved generelt at sænke hastigheden på de indre dele af motorvejsnettet i Hvidovre.
• Antallet af trafikuheld skal løbende søges nedbragt ved at arbejde med systematisk uheldsbekæmpelse på kommunens vejnet, blandt andet ved de “sorte pletter”.

8.3.1

Beliggenheden af eksisterende, større veje er vist på kortet.

8.3.2

I overensstemmelse med Fingerplan 2019 udlægges arealer til følgende statslige vejanlæg:

• Undersøgelse af udvidelse af Amagermotorvejen mellem motorvejskryds Avedøre og Centrumforbindelsen. Anlæggets forløb er principielt og vist på kortet.

8.3.3

Trafiksanering af boligveje til 40 km zoner skal ske for samlede områder, ikke for enkelte veje.

8.3.4

Der er udlagt arealreservation til transportkorridor til fremtidig overordnet trafikal infrastruktur og tekniske anlæg, som vist på kortet.

8.3.5

Landzonearealer i transportkorridoren skal friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for driften af landbrugsejendomme.

8.3.6

Byzonearealer i transportkorridoren må ikke intensiveres eller ske i strid med det i retningslinje 8.3.5 nævnte, konkrete infrastrukturformål.

8.3.7

Fremtidige trafikanlæg og tekniske anlæg i transportkorridoren skal placeres og udformes med hensyntagen til landskabs-, natur- og kulturværdier.

Kommunen har i dag et fuldt udbygget vejnet, der sammen med statsvejene Holbækmotorvejen og Amagermotorvejen giver god trafikal tilgængelighed for biltrafikken både internt i kommunen og til omverdenen.

Stort set alle veje i Hvidovre er offentlige veje. Fordelingen er 178 km offentlige veje og ni km private fællesveje.

Det kommunale vejnet er inddelt i tre overordnede vejklasser:

• Hovedruterne – også kaldet primære trafikveje er veje, der sammen med Holbækmotorvejen og Amagermotorvejen indgår i det overordnede vejnet i hovedstadsområdet. Disse veje skal fungere som hovedforbindelse for biltrafikken mellem kommunen og omverdenen. Al gennemkørende biltrafik skal søges samlet på disse veje.
• Fordelingsruterne – også kaldet de sekundære trafikveje er veje, der sammen med hovedruterne indgår i et net af veje, der skal fungere som hovedforbindelse for biltrafikken mellem de enkelte center- og lokalområder i kommunen. Al biltrafik mellem de enkelte center- og lokalområder skal søges samlet på disse veje.
• Resten af vejnettet i Hvidovre Kommune er lokalveje opdelt efter kategorierne Stor, Mellem, og Lille vejtype. Nettet af lokalveje skal sørge for fordelingen af biltrafikken i de enkelte lokalområder. Som sådan fungerer disse lokalveje også som forbindelse for biltrafikken til og fra de enkelte lokalområder.

Inddelingen i vejklasser fremgår af kortet. De små lokalveje er ikke vist med særlig signatur på kortet.

Den gennemkørende trafik i Hvidovre medfører gener i form af støj og forurening, ligesom den er en udfordring for trafiksikkerheden. Den skal derfor holdes udenfor boligområderne, samtidig med at miljøet langs kommunens mest trafikerede veje forbedres. På de primære trafikveje kan forbedringer ske ved hjælp af lokal skiltet hastighedsbegrænsning, udvikling af lyskryds, anlæg af busbaner, forskønnelse af midterrabatter og brug af støjreducerende asfalt.

På de sekundære trafikveje kan forbedringer fortrinsvis ske ved hjælp af udvikling af lyskryds, etablering og forskønnelse af midterrabatter og indsnævring af kørebaner.

På lokalveje kan forbedringer helt overvejende ske gennem etablering af hastighedszoner, hvor der i et område indføres lokal skiltet hastighedsbegrænsning, der suppleres med fartdæmpere i form af bump på vejene i området.