6.6 Robusthed over for oversvømmelse ved regn

En følge af klimaforandringerne er, at regnhændelser bliver mere intense, dvs. der kommer mere regn på kortere tid. Den større regnintensitet giver øget risiko for oversvømmelse.

Vi vil arbejde for bedre sikring af eksisterende bebyggelse mod oversvømmelse, og sørge for at ny bebyggelse og anlæg opføres, så det ikke forårsager øget oversvømmelse og ikke påvirkes negativt af ekstreme regnhændelser. Håndteringen af regnvand på terræn i forbindelse med skybrud skal forebygge og mindske skader på værdier og sikre fremkommelighed, samt skabe tryghed for borgerne.

Vi vil arbejde for at regnvandet kommer til at indgå i grønne løsninger og ledes hen, hvor det gør mindst skade. Der skal være fokus på multifunktionelle løsninger, der giver nye værdier i byen ud over at sikre mod oversvømmelser ved kraftig regn, f.eks. rekreative værdier, mere natur og biodiversitet og bedre trafiksikkerhed. Regnvandet ønskes på egnede steder anvendt som ressource, for blandt andet at spare på drikkevandsressourcen. Regnvandet må meget gerne være synligt i bymiljøet og i naturområderne og på den måde øge områdernes naturmæssige og rekreative værdi. Når der på denne måde opnås flere funktioner, kan klimatilpasningen være en vigtig del af kommunens arbejde om at bidrage til at opfylde flere af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Blandt andet mål 3 om sundhed og trivsel, mål 6 om rent vand og sanitet, mål 9 om industri, innovation og infrastruktur, mål 11 om bæredygtige byer, mål 13 om klimaindsats og mål 15 om livet på land. Gennem en tæt samarbejdsproces med HOFOR, borgere og andre aktører, understøttes også mål 17 om partnerskab for handling.

Vi vil arbejde for at regnvand håndteres lokalt, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Det kan f.eks. være ved at etablere lokal opmagasinering i bassiner, søer eller lignende med vægt på øget bykvalitet, ved at reducere andelen af faste belægninger mest muligt, eller anvende regnvand til andre formål som f.eks. toiletskyl og tøjvask. Klimatilpasningen skal derfor integreres i lokalplanlægningen og fremtidige bygge- og anlægsprojekter. Ved lokal håndtering af regnvand skal der generelt tages hensyn til bl.a. sundhedsforhold, nedsivningsforhold og drikkevandsinteresser.

Vi vil sikre sammenhængende og helhedsorienteret planlægning af løsninger, så vandet ikke risikerer at give udfordringer nye steder, og vi vil i tæt samarbejde med HOFOR, borgere og andre interessenter udarbejde lokale planer for håndtering af skybrud. Vi vil i arbejdet fokusere på fleksible løsninger, der kan udbygges i takt med behov og ny viden. Samarbejdet er også vigtigt fordi kommunen og HOFOR ikke kan løse skybrudsudfordringen alene. Der er også behov for at borgerne skybrudssikrer på egen grund.

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

• Vi ser regnvand som en ressource. Løsninger til håndtering af regnvand skal derfor så vidt muligt også tilgodese andre formål som f.eks. reduktion af støj, begrønning, øget trafiksikkerhed, større biodiversitet, etablering af nye rekreative muligheder eller lignende.
• Vi vil i tæt samarbejde med HOFOR, borgere og andre interessenter udarbejde konkrete planer for hvordan skybrudsregn håndteres i de enkelte risikoområder i kommunen, samt overveje samspil med andre dele af vandkredsløbet. Som udgangspunkt for hver plan vil vi sørge for detaljeret lokal kortlægning af oversvømmelsesrisiko ved skybrud.
• Vi vil gennem en revision af spildevandsplanen arbejde for at præcisere HOFORs bidrag til skybrudshåndteringen i Hvidovre, ved bl.a. etablering af skybrudsløsninger i kombination med klimatilpasning af afløbssystemet.

6.6.1

Klimatilpasning skal indgå i planlægningen i hele kommunen.

6.6.2

Områder som risikerer oversvømmelse ved en ekstrem nedbørshændelse, som angivet på kortet, skal friholdes fra nyt byggeri, anlæg mv. medmindre det sikres til en klimafremskrevet 100-års regnhændelse frem mod slutningen af det 21. århundrede, svarende til ca. 90 mm nedbør over 4 timer.

6.6.3

Ved planlægning af nye bygge- og anlægsprojekter, ændret arealanvendelse, byomdannelse og byfortætning mv. skal det sikres, at projektet er klimatilpasset til skybrud, defineret som en klimafremskrevet 100-års regnhændelse frem mod slutningen af det 21. århundrede. Det er grundejers ansvar, at projektet klimatilpasses, uden at det medfører øget risiko for oversvømmelse af naboarealer. Grundejer skal dokumentere, at vand på terræn ved skybrud kan håndteres inden for projektområdet.

6.6.4

I forbindelse med lokalplanplanlægning for nye bygge- og anlægsprojekter, ændret arealanvendelse, byomdannelse og byfortætning med videre, skal det vurderes hvilke afværgeforanstaltninger mod oversvømmelser, der er mest hensigtsmæssige at etablere i det konkrete område. I lokalplanerne kan der stilles krav om tiltag der kan bidrage til at begrænse risiko for oversvømmelse, som eksempelvis: 

• Grønne tage
• Regnvandsbede
• Minimums sokkelhøjde
• Forbud mod kældre
• Terrænregulering (lavninger, bassiner mv.)
• Andel af terræn som skal beplantes 

Det skal vurderes om, der skal stilles et ibrugtagningskrav i forbindelse med etableringen af afværgeforanstaltninger.

6.6.5

Løsninger til håndtering af regnvand på offentligt tilgængelige arealer skal indgå som et rekreativt, arkitektonisk eller funktionelt element som bidrager til en merværdi for byen.

6.6.6

Klimatilpasning skal indarbejdes i den løbende renovering og vedligeholdelse af kommunens veje/stier, friarealer og ejendomme. Skybrudssikring af kommunens egne bygninger og anlægsprojekter skal indgå som en integreret del af kommunens projekter.

6.6.7

Der skal udarbejdes konkrete planer for skybrudshåndtering for de resterende lokale områder som udpeges i skybrudsplanen. De lokale planer udarbejdes i samarbejde med forsyningsselskab (HOFOR) og borgere, så der sikres hensyn til lokale forhold og ønsker, samt byens vandkredsløb.

6.6.8

Det skal sikres, at arealer reserveres så skybrudsplan og konkrete planer for skybrudshåndtering i lokalområder imødekommes. Dette skal sikres ved, at der i lokalplaner, og nye byggeansøgninger skal tages højde for muliggørelse af intentioner fra skybrudsplan og konkrete løsningsforslag i de konkretiserede lokale planer.

Hvidovre Kommune er flad, ligger lavt og har kysten som den sydlige kommunegrænse og Harrestrup Å som den østlige kommunegrænse. Hvidovre Kommunes terræn og placering giver derfor udfordringer i forhold til sikring mod skybrud og det at komme af med skybrudsvand. Samtidigt er der begrænsede muligheder for nedsivning, da jorden generelt er leret og grundvandsspejlet står højt.

Topografien opdeler kommunen i flere områder, hvor regnvand naturligt vil strømme i forskellige retninger. Fra området øst for Avedøre Havnevej vil regnvandet naturligt strømme mod Harrestrup Å og Kalveboderne, mens det fra den vestlige del af Hvidovre vil strømme mod den nedre del af Fæstningskanalen. Fra et stort område midt i Hvidovre vil vandet naturligt strømme mod Køge Bugt.

Hvidovres geografi er i dag stærkt præget af infrastrukturanlæg, der også har stor betydning for vandets strømningsveje. Jernbanen Roskilde-København har siden midten af 1800-tallet afskåret den naturlige afvanding fra moseområdet ved Rebæk Sø, mens Vestvolden fra slutningen af 1800-tallet har blokeret for den naturlige afstrømning fra store dele af Avedøre. Opfyldningen langs Kalvebodernes kyst, og ikke mindst inddæmningen af Avedøre Holme, i 1950erne og '60erne ændrede drastisk regnvandets naturlige strømning mod havet for den østlige og sydlige del af Hvidovre.

Som modtræk til begrænsningerne i den naturlige afstrømning - og i takt med kommunens udvikling fra landbrugsområde til bebygget forstadskommune  – har kloaksystemet fået en større og større rolle i afledningen af regnvand.

Kloaksystemerne i Hvidovre følger i store træk de naturlige afløbsområder, således at området øst for Avedøre Havnevej leder til Damhusåens Renseanlæg, mens området vest for Avedøre Havnevej og på Avedøre Holme leder til Spildevandscenter Avedøre.

Der er samtidig forskel på, om der er tale om fælleskloakker, hvor regnvand og spildevand løber i samme ledning, eller der er tale om separatkloakering, hvor spildevandet løber i én ledning til renseanlægget, mens regnvandet løber i en anden ledning til nærmeste vandløb eller lignende. I Hvidovre er langt hovedparten af Damhusåens Renseanlægs oplandsområde fælleskloakeret, mens den væsentligste del af Spildevandscenter Avedøres oplandsområde er separatkloakeret.

I praksis betyder det, at hvis regnvand oversvømmer kloakker i et fælleskloakeret område, fører det til større sundheds- og forureningsmæssige problemer på grund af sammenblandingen med uhygiejnisk spildevand, end det vil være tilfældet i separatkloakerede områder. I fælleskloakerede områder er der dermed både en risiko for at borgere kommer i kontakt med spildevand, og at spildevand ledes sammen med regnvand ud i Harrestrup Å og Kalveboderne, hvilket har konsekvenser for miljø og badevand. Desuden kan kloakvand ved kraftige regnskyl skubbes op i kældre.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at det i praksis ikke er muligt at sikre sig 100 % mod oversvømmelser. Dels vil der altid kunne komme en regn, der er større eller mere intensiv end der tidligere er oplevet, dels vil omkostningerne til at sikre stige voldsomt i takt med, at det ønskede sikringsniveau hæves.

Væsentlige dele af Hvidovres kloaksystem er etableret i en tid, hvor der ikke forventedes så meget regn. Derfor skal kloaksystemets kapacitet forøges for at skabe plads til den kraftigere regn, og undgå oversvømmelse i hverdagen. Det er en opgave, der håndteres af HOFOR efter retningslinjerne i Hvidovre Kommunes spildevandsplan. I det omfang, der ønskes en ændring i disse retningslinjer, skal det ske via en revision af spildevandsplanen. Kloaksystemet vil dog aldrig kunne håndtere de store skybrud.

Afløbssystemet består primært af kloaksystemet under jorden. Der er dog i stigende grad fokus på anvendelse af overfladeløsninger, hvor håndtering af hverdagsregn kan kombineres med sikring mod skybrud og samtidig give andre værdier til byen, som f.eks. grønne byrum. 

Eksempler på virkemidler der kan anvendes som supplement til at håndtere regnvand i kloakken:

• Anvendelse: Opsamling af regnvand til f.eks. vanding af blomster eller til toiletskyl. Dette sparer samtidigt på brugen af rent drikkevand til disse formål.
• Fordampning: F.eks. via beplantede tage, planter på klimaskærm (der samtidig reducerer støj) og anden øget beplantning, f.eks. træer og buske, der giver en større fordampning, og herved samtidig er med til at reducere varme-ø-effekten.
• Afledning på overfladen: F.eks. i render og kanaler på overfladen.
• Forsinkelse: F.eks. i bassiner, lavninger, regnbede eller sænkede arealer.
• Begrænsning af befæstelse: Jo større arealer, der bebygges eller dækkes med asfalt og fliser, jo mere vand ledes hurtigt til kloakken og dermed er der en øget risiko for oversvømmelse fra kloakken. Derfor bør øget befæstelse generelt begrænses, eller konsekvenserne heraf afværges via klimatilpasningstiltag.
• Nedsivning: Nedsivning af hverdagsregn fra tage og faste overflader er principielt en mulighed, men er mange steder i Hvidovre ikke en hensigtsmæssig løsning. Det skyldes bl.a. at jorden mange steder er leret, og at der i nogle områder periodevis optræder terrænnært grundvand. 

Virkemidlerne skal naturligvis altid vurderes ift. bl.a. sundhed, sikkerhed, økonomi og miljøforhold (herunder bl.a. drikkevandsinteresser) de konkrete steder.

Listen er langt fra udtømmende, men skal blot vise det meget brede spektrum af tekniske løsninger, der allerede nu er tilgængelige. Regnvandshåndtering i praksis er således ikke en teknisk udfordring, men det er en udfordring at vælge de tekniske løsninger, der fungerer bedst i hvert enkelt lokalområde og som samtidig giver mest muligt samfundsmæssig værdi i bred forstand.

Herudover er separatkloakering, dvs. at adskille regnvand og spildevand i hvert sit rør, et værktøj til at reducere en del af generne ved kraftig regn, som f.eks. risiko for kontakt med spildevand, udledning af urenset spildevand til vandløb og hav, og vand der presses op i kældre fra kloakken. 

Eksempler på tiltag til sikring mod skybrudsvand

Ved skybrud falder der så meget regn på kort tid, at der ikke er plads i kloakken, og det vand der falder på grønne arealer, kun delvist kan nå at sive ned. Derfor kan der strømme meget store mængder vand på terræn. Derfor vil flere af de ovennævnte virkemidler have begrænset effekt når der er tale om decideret skybrud, hvor der derfor især er fokus på at undgå skader.

Der er i dag udviklet mange forskellige tiltag, der kan anvendes til at undgå eller reducere skader i forbindelse med skybrud. Fælles for dem alle er, at det er nødvendigt at se på hele forløbet fra skybrudsregnen falder, til den er endeligt udledt til havet eller nedsivet forsvarligt i jorden. I alle faser er der risiko for, at de store vandmængder medfører skader. De fleste skybrudstiltag har derfor et eller flere af nedenstående formål:

• Styre skybrudsvand på overfladen
• Forsinke og opmagasinere skybrudsvand
• Afkoble skybrudsvand fra kloak
• Lede skybrudsvand ud, hvor og når det ikke gør skade
• Sikre bygninger mod skybrudsvand 

Afløbssystemet skal udbygges for at kunne rumme den mere intense hverdagsregn som følge af klimaforandringer, og der skal samtidig findes løsninger til at sikre mod oversvømmelser ved skybrud. Så vidt muligt samtænkes de to ting for at opnå synergi, og der fokuseres samtidig på projekter som giver rekreative muligheder, øget trafiksikkerhed eller andre værdier.

Ved nyt byggeri og anlæg, og særligt ved større byudvikling, er det essentielt at tænke klimatilpasning ind fra start i planlægningen for at opnå gode, omkostningseffektive løsninger med flere funktioner. Tænkes løsninger først ind sent i planlægningen, eller efter der er bygget, er løsningsmulighederne ofte begrænsede og dyre. Det er dels vigtigt at skybrudssikre selve anlægget, og dels sikre at anlægget ikke øger skybrudsudfordringen for andre. Ændringer i terrænforhold og belægning kan ændre vandets strømning og risikere at give problemer på egen og/eller naboers ejendom.

Sikringsniveauet, som er angivet i retningslinjerne, er fastsat på baggrund af en afvejning af en række hensyn, herunder økonomi, sundhed, sikkerhed og tryghed, som er nærmere beskrevet i skybrudsplanen. Der er fastlagt et højt sikringsniveau for nyt byggeri, dels fordi det erfaringsmæssigt er væsentligt billigere at indarbejde klimatilpasning i forbindelse med nybyggeri og anlæg end i eksisterende bebyggelse, og dels fordi nyt byggeri forventes at have en lang levetid.

Almindelig regn må ikke give anledning til oversvømmelser på terræn. Der må dog gerne stå eller strømme regnvand på terræn i områder, der er indrettet til dette, hvis der er tale om rent regnvand, og det ikke medfører unødig gene for borgere og grundejere. Serviceniveauet fastsættes i spildevandsplanen.

Skybrud defineres som en klimafremskrevet 100-års regnhændelse frem mod slutningen af det 21. århundrede. Ved dette niveau må der som udgangspunkt ikke opstå skadevoldende oversvømmelser. Der skelnes mellem eksisterende og ny bebyggelse. I eksisterende områder sker klimatilpasningen løbende og ud fra en samlet prioritering, mens nyt byggeri og anlæg skal planlægges og udføres, så det er robust over for en klimafremskrevet 100-års regnhændelse.

De ca. 90 mm nedbør over 4 timer, som er angivet i retningslinjerne, konkretiserer den klimafremskrevne 100-års regnhændelse og gør sikringsniveauet mere operationelt i planlægningen. Der er tale om et generelt dimensioneringsniveau, som udgør et minimum. I konkrete projekter, særligt af større omfang, bør der foretages nærmere vurderinger af de lokale forhold.

Den samlede regnmængde skal kunne håndteres ved anvendelse af relevante virkemidler til håndtering af regnvand og skybrud. Det er ansøgers ansvar at dokumentere, at projektet er tilstrækkeligt klimatilpasset, og at håndteringen af regnvand ikke medfører øget risiko for oversvømmelse af omkringliggende arealer.

Det bemærkes, at det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at sikre sig fuldstændigt mod alle oversvømmelser. Sikringsniveauet er derfor fastlagt som et planlægningsmæssigt afvejet niveau, der reducerer risikoen for skader væsentligt.

Kortet, der viser områder med risiko for oversvømmelse ved regn, er opdateret med den nyeste terrænmodel baseret på Den Nationale Højdemodel samt opdaterede bygningsdata fra GeoDanmark i værktøjet Scalgo Live. Kortet viser de områder, hvor der er risiko for oversvømmelse ved skybrud. Det er baseret på en klimafremskrevet 100-års regnhændelse frem mod slutningen af dette århundrede, svarende til cirka 90 mm regn over 4 timer.

Kortet er udarbejdet som en terrænbaseret analyse i Scalgo Live, hvor vandets strømning på overfladen er beregnet på baggrund af terrændata. Analysen viser lavninger og naturlige strømningsveje, dvs. hvor vandet samler sig og løber hen ved kraftig regn. Bygninger indgår i analysen på baggrund af opdaterede nationale geodata.

Kortet viser kun områder med mere end 10 cm vand på terræn, da det typisk er her, der kan opstå skader. Mindre terrænbetingede lavninger under 2 m² er frasorteret, da de ikke vurderes at udgøre en væsentlig oversvømmelsesrisiko, og for at give et mere overskueligt screeningsbillede.

Kortlægningen udgør en overordnet screening og anvendes som et strategisk planlægningsværktøj. Ved konkrete projekter skal der gennemføres nærmere analyser, hvor blandt andet kloaksystem, lokale afvandingsforhold samt samspil med vandløb og kyst indgår. I områder, hvor der foreligger opdaterede hydrauliske modeller, anvendes disse i den videre planlægning.

Kortet er et øjebliksbillede baseret på det aktuelle datagrundlag. Ændringer i terræn, byudvikling og infrastruktur kan påvirke vandets strømningsveje og dermed oversvømmelsesrisikoen. Det er derfor væsentligt løbende at inddrage opdateret viden og foretage konkrete vurderinger i forbindelse med planlægning og projektering.