6.1 Bæredygtig omstilling

Vi arbejder for en bæredygtig by, som er robust over for fremtidens miljø- og klimamæssige udfordringer. Det gør vi ved at reducere vores klimabelastning og ved at indrette vores by og bygninger, så de er mindre sårbare over for klimaforandringer.

Klimatilpasning og miljøbelastning skal indtænkes, hver gang vi planlægger og udvikler i Hvidovre. Kommunen vil gå forrest i forhold til bæredygtigt byggeri. Når vi bygger nyt i Hvidovre, skal det være af bæredygtige materialer med fokus på ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi. Vi vil indrette byen og nye bygninger, så de er mindre sårbare over for oversvømmelser fra skybrud, Harrestrup Å og stormflod fra havet.

Vi vil have en fossilfri energisektor, der samtidig sikrer en mere effektiv og smart udnyttelse af energien. I 2050 vil vi være fossilfri og arbejder for netto nul-udledning af CO2 for kommunen som geografisk område. Samtidig arbejder vi for at sænke CO2-udledningen med 70 % i 2030 i forhold til 1990. Kommunen vil desuden fremme elbiler ved at forberede infrastrukturen til ladestandere og selv benytte bæredygtige køretøjer i arbejdstiden.

Vi vil gøre en ekstra indsats for at beskytte kommunens egne kilder til drikkevand, der flere steder er under pres som følge af forurening af blandt andet sprøjtemidler. Der vil blive igangsat en kampagne for pesticidfri haver og udført skærpede miljøtilsyn med virksomheder beliggende tæt på drikkevandsboringer. Desuden vil nye kunstgræsbaner blive underlagt miljøvurdering og etableringskrav, så de påvirker grundvandet mindst muligt.

Kommunen vil hjælpe med, at virksomheder og borgere har nemt ved at træffe bæredygtige valg. Nogle af klimabelastningerne skal håndteres i samarbejde med andre kommuner og andre i samarbejde med Staten. Derfor vil vi forsat indgå i grupper som bl.a. DK2020 –  klimaplaner for hele Danmark, Global Covenant of Mayors og Silent City.

Kommunalbestyrelsens målsætninger: 

• Klimatilpasning og miljøbelastning skal indtænkes, hver gang vi planlægger og udvikler.
• Der skal i klimatilpasningen anvendes fleksible og sammenhængende indsatser, der løbende kan justeres i forhold til den opnåede effekt.
• Gennem integration af klimatilpasning i planlægningen og udviklingen af kommunen, skal indsatserne opfylde flere formål, så investeringerne giver værdi for bymiljøet.
• Interessenter skal inddrages i arbejdet med at vælge og implementere løsningerne i klimatilpasningsindsatsen.
• Vi vil være fossilfri og arbejder for netto nul-udledning af CO₂ for kommunen som geografisk område i 2050.
• Vi arbejder for at sænke CO₂-udledningen for kommunen som geografisk område med 70 % i 2030 i forhold til 1990.

Klimaforandringerne forventes at give vådere vintre med mindre frost, tørrere og varmere somre, højere vandstand i havet og stigende terrænnært grundvand. Desuden forventes mere ekstremt vejr i form af skybrud, storme, stormflod og hedebølger. Kombinationen af disse ting kan få alvorlige konsekvenser i fremtiden, hvis ikke vi tilpasser vores byer til disse forandringer.

Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Temperaturen vil stige, vintrene vil blive mildere, og somrene vil blive varmere. Der vil blive flere og længerevarende varme- og hedebølger. Som gennemsnit frem mod 2050 forventes temperaturen at stige med 1,2 °C sammenlignet med gennemsnittet for perioden 1961-1990. Frem til 2100 forventes en stigning i temperaturen på 2,9 °C.

Der forventes at komme mere nedbør – især om vinteren. Somrene er vanskeligere at forudsige, men de vil sandsynligvis blive præget af længere tørre perioder afbrudt af kraftige skybrud. Som gennemsnit forventes årsmiddelnedbøren at stige med ca. 7 % frem mod 2050. I 2100 forventes årsmiddelnedbøren at være vokset med ca. 14 %.

Havvandstanden vil stige langs en del af kysterne og forventes i 2050 i Køge Bugt at være 24 cm højere end i dag, mens stigningen frem til 2100 forventes at blive 67 cm, og i mange områder må der forventes ændringer i grundvandsspejlet.

De senere år har vi været udsat for flere voldsomme naturfænomener som skybrud og stormflod. Dette har sat fokus på de problemer og omkostninger, som ekstremt vejr kan medføre. Uanset at disse hændelser ikke direkte kan kobles til klimaændringer, er det netop den type voldsomme vejrfænomener, som eksperterne peger på som de mest sandsynlige resultater af de igangværende klimaændringer.

Med god planlægning kan klimatilpasning både sikre mod oversvømmelse og være med til at udvikle byen med spændende, beplantede grønne byrum og indbydende steder at opholde sig. Fordi der er store omkostninger ved klimatilpasning, er det også vigtigt at prioritere, så midlerne bliver brugt, hvor de gør størst gavn.

De planlægningsmæssige udfordringer, som klimaændringerne indebærer, skaber behov for at udvikle løsninger, der kan afhjælpe eller minimere skader på eksisterende værdier, og for at planlægge så byerne og det åbne land vil kunne indrettes til at kunne klare det ændrede klima.

Hvidovre Kommunes Strategi for Klimatilpasning blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i 2014. Strategien er ambitiøs, og der er allerede mange initiativer i gang for at opnå målet om et ”klimarobust Hvidovre”. Med klimarobust forstås at byen skal være indrettet, så klimaforandringerne ikke volder skader. Der bør også tænkes i fleksible løsninger, der kan tilpasses i takt med øget behov og som samtidigt kan varetage flere funktioner, så de både har værdi i hverdagen og kan sikre byen i ekstreme vejrsituationer. Strategien fokuserer på fem områder, som er vigtige, når vandet skal håndteres, nemlig klimatilpasning af afløbssystemet, sikring mod skybrud, sikring mod oversvømmelse fra Harrestrup Å, sikring mod terrænnært grundvand og sikring mod oversvømmelser fra stormflod. De to første relaterer sig begge til kraftigere regn og gennemgås som et samlet punkt i kommuneplanen.

Hvidovre skal gøres mere klimarobust med fokus på samfundsmæssig omkostningseffektivitet, bæredygtighed og synergieffekter. Det kan kun ske i et bredt samarbejde mellem borgere, virksomheder, ejere af ejendomme og kommunen. Samtidig er forsyningsselskaber samt de øvrige kommuner i hovedstadsområdet også en vigtig part i klimatilpasningen.

En stor del af Hvidovres kloaksystem er etableret i en tid, hvor man ikke forventede så meget regn, som vi får i fremtiden. Derfor skal kloaksystemets kapacitet forøges. Det er en opgave, der håndteres af forsyningsselskabet HOFOR efter det serviceniveau som findes i spildevandsplanen.

Samtidig skal klimatilpasningen af kloaksystemet tænkes sammen med tiltag mod skybrud.

I Risbjerg/Svendebjerg er der truffet politisk beslutning om, at der skal separatkloakeres i forbindelse med renovering og udbygning af de op mod 100 år gamle kloakker. Kloakkens tilstand er mange steder dårlig og har ikke kapacitet til at leve op til serviceniveauet for afløbssystemet, hverken i dag eller i fremtiden. Ved at adskille regnvand og spildevand, så det ikke længere løber i samme rør, beskyttes borgere mod at komme i kontakt med spildevand ved kraftig regn. Samtidigt undgås at vand fra kloakken presses op i kældre ved kraftig regn, ligesom overløb med opblandet spildevand til søer, vandløb og hav undgås. Ved separatkloakering kan der opnås bedst muligt samspil imellem løsninger for håndtering af daglig regn og skybrud.

Håndtering af skybrudsvand på terræn skal imødegå skader på værdier og sikre fremkommelighed. Regnvand skal så vidt muligt håndteres lokalt, f.eks. ved at etablere lokale bassiner eller søer samtidig med at byrum og bykvalitet tænkes ind i projekterne. Klimatilpasning er derfor et vigtigt element i den fremtidige planlægning og konkrete bygge- og anlægsprojekter.

Hvidovre ligger lavt og nær havet, og der er ikke de store højdeforskelle i terrænet. Samtidig støder Hvidovre op til den nederste del af Harrestrup Å, der fra naturens side er en af Vestegnens store afvandingsveje. Det gør kommunen relativt udsat for oversvømmelser fra skybrud, overløb fra åer og stormflod fra havet.

Hvidovre skal sikres mod oversvømmelser som følge af havvandsstigninger og stormflod. Hvidovre Kommune arbejder sammen med København, Tårnby og Dragør Kommuner i et projekt om en fælles indsats for beskyttelse mod stormflod fra syd. De fire kommuner arbejder for at lave sikring af de i alt 30 km kystlinje fra Køge Bugt Strandpark til Amager Strandpark, der udover funktion af stormflodssikring, også kan bidrage til rekreative og naturmæssige kvaliteter.

Hvidovre samarbejder også med Køge Bugt kommunerne, bl.a gennem Køge Bugt Strandpark. Derudover koordinerer kommunen sin risikostyringsplan med alle nabokommuner. Hvidovres gældende risikostyringsplan er udarbejdet i 2015 og opdateres inden udgangen af 2021.

Klimaændringerne forventes også at medføre en højere vandstand for grundvandet i Hvidovre. Der er ikke gennemført egentlige modelberegninger for konsekvenserne af dette, men det er sandsynligt, at der bliver flere vandlidende områder, mere indtrængen af salt i grundvandet fra havet og ringere mulighed for at nedsive regnvand.

Et af fokusområderne i Hvidovre Kommunes Strategi for Klimatilpasning er oversvømmelse fra skybrud. For de lokalområder, der forventes at være mest sårbare ved skybrud, bliver der i tæt samarbejde med lokale borgere i området udarbejdet planer for, hvordan de store regnmængder fra skybrud kan håndteres. Planerne udpeger forslag til skybrudsløsninger, som samtidig kan tilføje nye værdier til området, f.eks. udvikling af grønne, rekreative arealer, der kan danne rammerne for leg, fysisk aktivitet, oplevelser og ro, samt bidrage til en øget biodiversitet.

Hvidovre Kommune arbejder strategisk med tiltag der reducerer klimabelastningen i forhold til forsyningssektoren særligt for varme og energi. Et af de projekter kommunen har engageret sig i, er Avedøre Green City, som er et visionært samarbejde i Avedøreområdet mellem borgere, virksomheder, organisationer og institutioner, der ønsker, at området skal være bæredygtigt.

Formålet med projektet er at være et udstillingsvindue for klimavenlige og bæredygtige løsninger indenfor bygningsrenovering, energioptimering, fokus på sociale relationer, vidensdeling om energi og miljøhensyn og andre relevante forhold.

I 2008 blev Hvidovre Kommune udnævnt til klimakommune af Danmarks Naturfredningsforening. Det betyder, at kommunen har forpligtet sig til at reducere CO2-forbruget med mindst 2 % årligt frem til 2025. For at forankre klimabevidstheden lokalt i kommunen, etablerede kommunen samme år en klimaambassadørordning. Klimaambassadørerne gør en stor indsats for at skabe opmærksomhed om energi- og ressourceforbruget i de kommunale bygninger. Hvidovre Kommune udarbejder hvert år Grønt Regnskab, der synliggør energiforbruget i de kommunale bygninger.

Hvidovre Kommune har en pulje, Pulje til Grøn By, for at støtte de mange borgere, institutioner og boligforeninger i Hvidovre, der er meget engagerede i at gøre en indsats for at gøre Hvidovre grønnere.

I hovedstadsområdet er kommuner og vandselskaber tæt bundet sammen i de oplande, som regnvandet afledes til og derfor er det bydende nødvendigt at samarbejde om løsningen på udfordringerne af klimaforandringerne og de ændrede nedbørsforhold byder os. Et godt eksempel på dette er Harrestrup Å samarbejdet.

Harrestrup Å er en del af et større system af vandveje på Vestegnen. som fæstningskanalen langs Vestvolden også er en del af. Alle oplandskommuner langs Harrestrup Å indgår i et samlet projekt om klimatilpasning af hele åen. Udgangspunktet er, at åens kapacitet fordeles til alle og oversvømmelser ved skybrud og stormflod undgås.

Kommunerne og forsyningsselskaberne skal også arbejde sammen for at løse klimaudfordringerne. Vores klimatilpasningsstrategi er derfor udarbejdet i tæt dialog med HOFOR, ligesom det er tilfældet med skybrudsplanen som forventes færdig i slutningen af 2020.

Endelig spiller borgere, boligselskaber og virksomheder en vigtig rolle i klimatilpasningsarbejdet. De kan f.eks. hjælpe med at aflaste kloakkerne ved etablering af LAR-løsninger (Lokal Afledning/Anvendelse af Regnvand). og de kan sikre sine egne ejendomme mod oversvømmelse ved skybrud ved f.eks. at etablere højvandslukkere.

Det er målet at inddrage alle relevante parter i arbejdet med klimatilpasningen, så deres muligheder og ressourcer bringes bedst muligt i spil. Derfor har Hvidovre udviklet en model for samskabelse med borgere og andre interessenter som bl.a. benyttes i arbejdet med konkrete planer for skybrudshåndtering i lokalområder.
Hvidovre Kommune blev i november 2020 en del af klimapartnerskabet DK2020 – klimaplaner for hele Danmark. Det betyder, at der skal laves en klimaplan, der lever op til Paris-aftalen, så kommunen som geografisk område skal være CO2-neutral i 2050 og skal klimasikres mod oversvømmelser.

Der blev i 2018 udledt ca. 185.000 ton CO₂ i Hvidovre Kommune som geografisk område.

Fordelingen kan ses på figur 6.1.a De største kilder til CO₂ er elforbrug (45%), transport (25%) og varme (21%).

 

Figur 6.1.a CO₂ udledning fordelt på sektorer

De vigtigste indsatsområder er udfasning af olie og gasfyr, energibesparelser i boliger og bæredygtig transportomstilling. På alle tre områder samarbejder Hvidovre Kommune med de andre kommuner i hovedstadsområdet.

Hvidovre Kommune er med i det internationale klimasamarbejde Global Covenant of Mayors (Borgmesterpagten), og har hvert år siden 2017 modtaget samarbejdets blå stempel, i forhold til at leve op til de gældende kriterier. For at være med i samarbejdet, skal kommunen opgøre den nuværende klimabelastning og risici ved klimaændringer, sætte mål for en aktiv klimaindsats og lave handlingsplaner for at nå målene.

Hvidovre er kun i begrænset omfang påvirket af erosion fra kysten. Der er derfor ikke opstillet retningslinjer for dette i kommuneplanen.

Kortlægningen er foretaget på baggrund af Kystdirektoratets Kystatlas som er beskrevet i metoderapporten Kortlægning af erosion og oversvømmelse (Kystdirektoratet: 2016).