Byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønster, har en intensiv karakter, skal placeres inden for de stationsnære områder og fortrinsvis inden for de stationsnære kerneområder. Disse byfunktioner omfatter bl.a. større kontor- og serviceerhverv, større beskæftigelsesintensive produktionserhverv, større offentlige institutioner, udstillings- og konferencecentre, større idrætsanlæg, multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller o.l. De stationsnære områder, herunder de stationsnære fortætningsområder og kerneområder, fremgår af kortet.
1.9.2
Tæt boligbyggeri skal søges placeret stationsnært, men må dog opføres overalt inden for byområdet.